Der søges en faglig koordinator i Fagsekretariat for Handicap og Socialpsykiatri ved Skanderborg Kommune, nærmere bestemt i sekretariatet.
Fagsekretariatet for Handicap og Socialpsykiatri omfatter herudover, Team for Specialrådgivning, Team for Hjælpemidler og de kontraktstyrede bostøtte-, bo- og dagtilbud.
Den faglige koordinator vil indgå i et team, der ud over dig består af fire konsulenter med forskellige funktioner og uddannelsesmæssig baggrund. Den faglige koordinator refererer til fagchefen, og der er ikke ledelsesfunktioner i jobbet.
Handicap- og socialpsykiatriområdet i Skanderborg Kommune har i de senere år gennemgået en markant udvikling, og vi er ikke helt i mål endnu. Vi tænker, at du skal tage del i dette arbejde. Sekretariatet spiller en central rolle i udviklingen og implementeringen af tiltag internt i Fagsekretariatet og eksternt i forhold til de øvrige fagområder og de sociale tilbud.
Jobfunktioner:Arbejdet omfatter koordinering vedrørende handicapkompenserende ydelser for voksne med fysisk eller psykisk udviklingshæmning og voksne sindslidende:
- Faglig sparring for specialrådgiverne, herunder håndtering af anker, vanskelige sager, lovtolkning mv.
- Ansvarlig for tvister omkring mellemkommunal refusion, herunder anker mv.
- Ansvarlig for at udarbejde forslag til retningslinjer vedrørende nye love og lovændringer på det specialiserede socialområde
- Arrangere temadage med undervisning i ny lovgivning for specialrådgivere og nøglepersoner i kommunen
- Sikring af kvaliteten i visitation af ydelser efter SEL § 96 (borgerstyret personlig assistance)
- Ansvarlig for visitation til specialundervisning for voksne
- Behandling af klager fra borgere, pårørerende og organisationer
- Opgaver i forbindelse med værgemål
Vi tilbyder:- Et udfordrende job med spændende og alsidige opgaver
- Samarbejde med fagligt stærke kollegaer
- Arbejde tæt på ledelsen. Du kommer til at arbejde i en flad organisation, hvor der er tæt kontakt med lederne, og hvor vi samarbejder meget på tværs
- Et godt og positivt arbejdsmiljø
- Fokus på udvikling og nytænkning
Vi forventer at du:- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler med dokumenteret erfaring fra det specialiserede socialområde
- Har stort kendskab til den sociale lovgivning
- Har særlig interesse for arbejdet med voksne mennesker med særlige behov
- Har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt
- Dygtig til at kommunikere skriftlig og mundtligt, herunder at videreformidle viden
- Kan arbejde selvstændigt og systematisk i en ofte travl hverdag
Løn og ansættelsesvilkår:Stillingerne aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
Yderligere information:Du er velkommen til at kontakte fagchef Bodil Svare, tlf., 8794 7888 og email: bodil.svare@skanderborg.dk eller teamleder Gitte Standly, tlf., 8794 7853 og email: gitte.standly@skanderborg.dk
Ansøgningsfrist:Ansøgningen skal være os i hænde senest den 12. april 2010, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16.
Ansøgningen sendes Søges via linket i bunden af annoncen: Vedlæg relevant dokumentation og mærk ansøgningen ”Ansøgning faglig koordinator, Fagsekretariatet Handicap og Socialpsykiatri”.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.se