Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Klinik for børn og unge, søger 1 fysioterapeut til højt specialiseret neurorehabiliteringStillingen er et barselsvikariat fra den 1. april 2012 til den 30. september 2012 på gennemsnitligt 30 timer pr. uge. Vagtfordelingen er dag- og aftenvagter samt weekendvagt ca. hver 5. weekend.
Klinikken rehabiliterer børn og unge, som har erhvervet sig en svær hjerneskade, der kræver en højspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra akutsygehuset, hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.
Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger, som kræver en høj grad af specifik viden i forhold til den fysioterapeutfaglige tilgang i patientens neurorehabilitering.
Forældrene er ofte medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge.
Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 50 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog og hjerneskadekoordinator, som alle er tilknyttet klinikken. Organisatorisk arbejder vi tværfagligt i team omkring det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene.
Udover ansvar for de monofaglige opgaver som fysioterapeut vil dit fokus være på den neuropædagogiske strategi og tilgang til barnet/den unge i forhold til den fysioterapeutiske intervention. Det kan f.eks. være tilgang ved svære kognitive problemer og agiteret adfærd, som blandt andet ses ved PTA (posttraumatisk amnesi). Du arbejder ud fra ICF referenceramme.
Som ny kollega vil det være en fordel, at du har følgende kompetencer:
- erfaring fra anden tilsvarende neurorehabiliteringsafdeling for børn og unge
- gerne erfaring fra neurologisk speciale
- erfaring med at arbejde omkring forældre og familier i krise
- erfaring med at arbejde tværfagligt (interdisciplinært)
Som ny kollega kan vi - foruden et fantastisk arbejdsmiljø, tilbyde dig følgende:- stor vægt på monofaglig udvikling inden for specialet
- fastlagt monofaglig undervisning
- fastlagt monofaglig og tværfaglig introduktion til specialet
- tilknyttet mentor og specialeansvarlig sygeplejerske
- en udfordrende og spændende dagligdag
- et godt arbejdsmiljø fagligt og socialt
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler i midt”™en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er med ansættelse ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte overfysioterapeut/afsnitsleder Ingrid Veng-Christensen på tlf. 87 62 33 82 eller afdelingssygeplejerske/afsnitsleder Beth Selmer på tlf. 87 62 33 83.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. februar 2012 kl. 12.00.Vi forventer at afholde samtaler fredag den 24. februar 2012.Ansøgningsfrist:21/02/2012
Tiltrædelse:01/04/2012
Arbejdssted:Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Jobtype:Vikariat
Arbejdstid:Deltid
Arbejdsdage:Variende arbejdstider
Kontaktperson:Beth Selmer Jensen
Telefon:+45 8762 3383
Ingrid Veng-Christensen
Telefon:+45 8762 3382
Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive består af Regionshospitalet Viborg, Skive og Hospitalsenheden Silkeborg (Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter. De to hospitaler fusionerede til en fælles hospitalsenhed med fælles ledelse den 1. april 2011.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.se