Retspsykiatrisk afsnit R1 søger pædagog m/k.
Den gennemsnitlige arbejdstidsnorm er 37 timer ugentlig, blandede vagter (dag, aften og nat) og arbejde hver anden weekend. Ansættelse pr. 1/11 2012 eller efter aftale.
Klientellet og opgaven:Vi er et intensivt retspsykiatrisk udrednings- og behandlingsafsnit, der skal løse opgaver i forbindelse med udfærdigelse af mentalerklæringer for observander under indlæggelse, udrede (og evt.behandle)varetægtssurrogatanbragte, samt behandle retspsykiatriske patienter, der ikke er udredt eller behandlet tilstrækkeligt til at kunne være i et almenpsykiatrisk afsnit. Patienterne er fordelt på to etager med 8 patienter på hver. De to etager har et samlet ansvar for at løse opgaven,
De pædagogiske og plejemæssige opgaver består bla. i at observere, deltage i det tværfaglige samarbejde omkring den psykopatologiske og personlighedsmæssige udredning, afklaring af patientens støtte- og behandlingsbehov, samarbejde med patienten om udfærdigelse af handle-/plejeplaner, indgå i arbejdet med udfærdigelse af mentalerklæringer og risikovurderinger m.m., samt ikke mindst at varetage den daglige patientkontakt.
En af udfordringerne er at få etableret et tillidsfuldt og bæredygtigt samarbejde med patienten, så opgaven løses til patientens og samfundets bedste.
Personalegruppen:
Vi er ca. 50 medarbejdere ansat i afsnittet. Basispersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere og pædagoger. Endvidere er der i afsnittet ansat to socialrådgivere, en psykolog og to læger. Endelig har vi tilknyttet en fysioterapeut.
Til den enkelte patient er der tilknyttet et team, som består af basismedarbejdere og en læge. Teamet har det overordnede ansvar for behandling og pleje. De øvrige medarbejdere/faggrupper er ressourcepersoner som teamet kan inddrage ved behov. Mangfoldigheden af faggrupper, synes vi, er med til at skabe et udfordrende og udviklende fagligt miljø.
Som basismedarbejder vil du være tilknyttet en af etagerne, hvilket sikrer kontinuitet, men du skal være indstillet på specielt i ferieperioder at tage vagter på den anden etage. Dette opleves af de fleste som et gode, dels fordi man får indblik i arbejdet på den anden etage, dels fordi det er med til at sikre et godt samarbejde etagerne imellem.
Generelt om stillingen:
Som pædagog vil din primære funktion i R1 være det patientrelaterede arbejde som kontaktperson for 2 til 3 patienter. Som pædagog vil der være en særlig forventning til dig gennem aktiviteter og samværd med patienterne at observere, støtte og indgå i deres pleje og behandling.
Som ansatte i Region Midt arbejder vi efter retningslinierne i Den Danske KvalitetsModel (DDKM) og med afsæt i RegionMidt's værdigrundlag. Vi har siden december sidste år dokumenteret vores arbejde i den Elektroniske PatientJournal (EPJ). Kendskab til DDKM, EPJ og Region Midt's værdigrundlag vil være en fordel.
Vi tilbyder:
- et personligt og fagligt udfordrende arbejde
- introduktion
- mentorordning
- god stemning i afsnittet
- gode muligheder for faglig udvikling
Vi forventer at du:
- har interesse og gerne erfaring inde for specialet
- har gode grundlæggende personlige og pædagogiske kompetencer og er
- interesseret i at udvikle disse
- er ansvarlig, god til at samarbejde og løse konflikter
- deltager i afsnittets kvalitetsudvikling
Omgås du patienterne på en respektfuld og ordentlig måde, samt synes det kunne være spændende at arbejde hos os, så er det givetvis dig vi leder efter.
Yderligere oplysninger kan du få ved telefonisk at henvende dig til afdelingssygeplejerske Rasmus Haugaard (78472523) eller souschef Ole Hempel (tlf. 78472524)
Ansøgningsfrist: 17/9 2011
Ansættelsessamtaler: 27/9 2011
Ansøgningsfrist:17/09/12
Tiltrædelse:01/11/12
Arbejdssted:Århus Universitetshospital Risskov
Jobtype:Fast
Arbejdstid:Heltid
Arbejdsdage:Variende arbejdstider
Kontaktperson:Rasmus Haugaard
Telefon:
+45 7847 2521
Psykiatri og Social i Region Midtjylland varetager indlæggelse eller ambulant behandling af psykiatriske patienter på psykiatrisk hospital, i lokalpsykiatrien eller i distriktsteam.
Regionen driver desuden en række specialiserede socialpsykiatriske døgntilbud og en lang række tilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.se