Landsbyen Sølund, boenhed 18 søger stedfortræder for boenhedsleder, 37 timer ugentlig pr. 1. marts 2012
Boenhed 18 er en boenhed for 17 ældre udviklingshæmmede i alderen 52 til 92 år. Boenheden er opdelt i to huse med otte beboere i hvert hus. Det generelle for beboerne er, at de har forskellige alderdomssvækkelser. Det kan være Alzheimers demens, andre typer demens, nedsat mobilitet, psykiske lidelser. Fælles for beboerne er, at de har brug for kærlighed, hjælp og omsorg samt høj grad af sikkerhed og tryghed i hverdagen.
Vi søger en person:
- der er uddannet socialpædagog
- gerne med relevant efteruddannelse og/eller ledelseserfaring
- som har erfaring med - og flair for administrativt arbejde
- som har en lyttende og anerkendende tilgang til andre mennesker
- som har humor og let til grin
- som tør tage ansvar og er loyal overfor de beslutninger, der bliver truffet
- som vil indgå i det daglige praktiske arbejde og være inspirator for fortsat udvikling
Vi tilbyder dig at være medansvarlig for og en del af:
- det administrative arbejde i samarbejde med den øvrige ledelse (der er planlagt 2 administrative dage om ugen i arbejdsplanen)
- faglig udvikling samt fortsat trivsel i boenheden i samarbejde med leder og medarbejdere
- det pædagogiske arbejde med dag/aften og weekend arbejde (hver 4. weekend)
- et godt, etableret pårørendesamarbejde
- gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- netværksgruppe med stedfortræderkollegaer
For yderligere oplysninger og evt. besøg kontakt boenhedsleder Rennie Lundstrøm på tlf. 8794 8218.
Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten. Desuden ydes lokalt aftalt funktionstillæg på 6.300 kr. årligt (31.3.2000-niveau) samt to løntrin for stedfortræder funktion.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV, sendes til ovennævnte boenhedsleder, Sortesøvej 18, 8660 Skanderborg, senest 27. februar 2012 med forventede ansættelsessamtaler den 12. marts 2012.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.se