Sygeplejersker søges til ferievikariater i Østgrønland2 sygeplejerskestillinger på Sundhedscenteret i Tasiilaq er ledige pr. 1. juli 2012 & 30. september 2012.
Som sygeplejerske på Sundhedscenteret i Tasiilaq, vil du primært være ansat i sengeafdelingen, hvor du i samarbejde med det øvrige plejepersonale er ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen samt den daglige arbejdstilrettelæggelse på afdelingen. Du kommer til at deltage i visitering af ambulante patienter i vagterne, og derfor er det vigtigt, at du har en bred sygeplejefaglig baggrund.
Du vil have skiftende vagter samt weekend- og rådighedsvagter.
Ønskede kvalifikationer:- Autoriseret sygeplejerske
- Fleksibilitet og selvstændighed
- Gode samarbejdsevner & også på tværs af faggrænser
- Rolig og velafbalanceret
Vi kan tilbyde:- Grundig introduktion
- Spændende hverdag med mangeartede udfordringer
- Et godt friluftsliv
Sundhedscenteret i Tasiilaq har 19 sengepladser med patienter i alle kategorier.
I Sundhedscenteret er der: Sengeafdeling, ambulatorium, lægekonsultation, jordemoderkonsultation og sundhedspleje.
Tasiilaq ligger på Grønlands østkyst lige syd for polarcirklen på højde med Island. Der bor ca. 3000 mennesker i distriktet, hvor af 1.900 bor i byen og 1.100 bor i de fem tilknyttede bygder.
Området er præget af bjerge, og naturen er meget storslået og smuk, og giver rig mulighed for at dyrke skiløb, hundeslædekørsel, vandreture, bjergklatring, fiskeri og sejlads.
Her møder du den oprindelige østgrønlandske kultur, hvor fangst og fiskeri stadig er en del af kulturen.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingerne aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Peqqissaasut Kattuffiat for sygeplejersker og radiografer i Grønland.
Rejse og boligforhold:
Ved vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse.
Der vil til stillingen kunne anvises bolig, som der betales for efter gældende regler. Spørgsmål vedrørende boligen bedes stilet til arbejdsstedet.
Kontakt/information:Er dette noget for dig kontakt afdelingssygeplejerske, John Christensen, på tlf. +299 98 12 11, eller ledende regionssygeplejerske Lene Skriver, for nærmere oplysninger på tlf. +299 34 44 20.
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Anne Lind på tlf. +299 34 46 86.
Ansøgningbilagt autorisation og anden relevant dokumentation (CV) samt MRSA erklæring, udfyldt reference-, oplysnings- og boligskema.
Ansøgningsfrist: 9. maj 2012
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.se