medrek.se

Ambulatoriesygeplejerske.....

Regioner
Utgår

2022-07-22

Ansök nu

Ambulatoriesygeplejerske.....

Har du lyst til at arbejde både tværfagligt, men også selvstændigt med vores speciale, så kunne du måske være den sygeplejerske, som vi søger efter i Afdeling for Rygmarvsskaders ambulatorie på Rigshospitalet, Glostrup matriklen? 

Hvem er vi?

Vores ambulatorie er lige nu åbent tirsdag til fredag, og vores patienter følges i ambulatoriet efter indlæggelse i vores afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, hvor vi har 2 sengeafsnit og en stor terapeutisk enhed med de nyeste træningsfaciliteter. I såvel ambulatorie som sengeafsnit arbejder vi i et inspirerende miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er det fundament, vi står på. Her er alle en vigtig del af et stærkt og udviklende tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende personcentrerede patientforløb.

I maj 2023 flytter vi ind i vores nye Neurorehabiliteringshus, som er placeret på Glostrupmatriklen – Her samler vi vores afdeling for hjerneskader og afdeling for rygmarvsskader under samme tag i et meget spændende byggeri. Vi samler også vores ambulatorier – har du også viden om patienter med hjerneskader, så er det bestemt en fordel.  

Hvem er du?

Som sygeplejerske skal du trives med at arbejde med selvstændige såvel som tværfaglige konsultationer, hvor opgaverne bl.a. er: følge op på indlæggelser, sårpleje, hjælpe patienter med blære/tarm problemer, årsstatus, modtage ny henviste patienter, passe den daglige telefontid og meget mere. Det tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter samt en sekretær.

Du må rigtig gerne

  • have erfaring med den rehabiliterende sygepleje og eller erfaring fra ambulatoriedrift – men har du det ikke, så lærer vi dig op

  • både kunne lide at arbejde med den komplekse sygepleje, og have fagligt blik på den grundlæggende sygepleje

  • have gode samarbejdsevner og være med til at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø

  • have ønsker til personlig og faglig udvikling

  • have gode kommunikative evner og være imødekommende

Du skal trives med at arbejde på deltid eller fuld tid, og vil indgå i weekendvagt i Hornbæk hver fjerde weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest, og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en ren børneattest.

Vil du vide mere?

Kontakt endelig oversygeplejerske Maria Johannesen på 3863 1961 eller oversygeplejerske Edith Nielsen tlf. 38 63 19 60 eller chefsygeplejerske Louise Lund Møller på tlf. 2179 3039

Ansøgningsfrist: 22.07.22

Samtaler afvikles: I uge 30

Dela detta jobb

Ambulatoriesygeplejerske.....

Region Hovedstaden