medrek.se

Er du sygeplejerske med interesse i bodyimage og det kirurgiske speciale?

Regioner
Utgår

2022-10-23

Ansök nu

Er du sygeplejerske med interesse i bodyimage og det kirurgiske speciale?

Dine opgaver vil primært bestå af sygepleje til kirurgiske patienter med kræft i urinvejene. Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb. Du vil blive tilknyttet en faglig stærk mentor og et fællesskab med gode relationer.

Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet er en højt specialiseret afdeling, som modtager patienter fra hele landet, Færøerne og Grønland. De dominerende sygdomme er blærecancer, prostatacancer, nyrecancer og sygdomme i de mandlige kønsorganer samt retro-peritonale tumorer.

Afdelingen består af et sengeafsnit med 32 sengepladser, et integreret ambulatorie, også har vores egne patienter mulighed for at ringe 24/7, hvis de skulle få komplikationer eller andre urologiske problemstillinger (fx sepsis, hæmaturi eller lignende) i deres postoperative forløb.

Vi består af ca. 40 sygeplejersker, 3 social- og sundhedsassistenter, 7 sekretærer, ca. 25 læger, 2 sygeplejesekretær, fysioterapeut og en diætist.

Vi har organiseret os i fire teams (blære, nyre, prostata og de mandlige kønsorganer). Du bliver tilknyttet et fast team, så du kan have muligheden for at blive specialist inden for dit felt. På sigt vil du blive oplært i at kunne udføre sygepleje i de andre teams.

Sygeplejen fokuseres til bl.a. disse indgreb:

  • Cystektomi med anlæggelse af urinafledning
  • Neoimplantation af ureter
  • Nefrektomi, Nefroureterektomi
  • Cystoskopi
  • Botox injektion i blæren, Coiling, embolisering
  • Anlæggelse af JJ-kateter eller nefrostomikateter
  • Radiofrekvensbehandling
  • Prostatektomi, lymfadektomi, Orkiektomi
  • Bioptering af prostata, testisbiopsi
  • Adrenalektomi, fjernelse af retroperitoneal tumor, penis amputation
  • Laserbehandling af simple penistumor

Vi kan tilbyde dig – Det bedste introduktionsforløb og glade kollegaer:

  • Grundig oplæring det første år ud fra et fastlagt introduktionsprogram med din mentor, dine nærmeste ledere og hele kollegaskabet som støtte.
  • Udenfor normeringen de første 6 uger og ingen planlagte aften/nattevagter de første 3 måneder
  • 4-5 evalueringssamtaler med dine nærmeste ledere det første år af din ansættelse.
  • Undervisning, faglige oplæg og sygeplejeseminar.
  • Daglig refleksion kl. 11 med kollegaer og afdelingssygeplejerske
  • Arbejde hver 3.weekend samt 8-10 vagter på 6 uger, med rig mulighed for at sætte dit eget præg på vagtplanen.
  • Et godt, tillidsfuldt og respektfuldt arbejdsmiljø
  • Glade og hjælpsomme kollegaer
  • Masser af sociale aktiviteter
  • Urologisk grunduddannelse efter ca. 1 års ansættelse
  • Daglig vejleder kursus inden for de første par år
  • Mulighed for sexologisk eller palliativ efteruddannelse
  • Mulighed for at stige i kompetencetrin og opnå attraktive tillæg

Du er vores kollega, fordi:

  • Du har lyst til at medvirke til et godt patientforløb for den enkelte urologiske patient uanset erfaringsgrundlag.
  • Du vil arbejde i et højt specialiseret afsnit, hvor cancerkirurgi er det primære
  • Du reflekterer og vil fagligt udvikles.
  • Du har interesse for instrumentel sygepleje og trives med en varieret arbejdsdag.
  • Du vægter det sociale sammenhold, et godt arbejdsmiljø, sparring og samarbejde blandt kollegaer højt.

Dine kommende kollegaer sætter disse ord på:

”Vi yder specialiseret sygepleje, som kun foretages hos os. Det giver os ekspertviden og faglig stolthed” - Julie

Min hverdag er fyldt med faglige udfordringer! Jeg lærer noget hverdag. Vores kl. 11 møde betyder jeg kan have faglig refleksion med mine kollegaer”- Maria

Kom og besøg os:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål eller ønsker et uforpligtende besøg eller følgevagt, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Samira Mutadel 35 45 88 99 eller afdelingssygeplejerske Malene Rostock Grønlund 35 45 04 77.

Ansøgningsfrist:  23. oktober 2022

Ansøgningen stiles til chefsygeplejerske Anne Vestergaard Jørgensen.

Tiltrædelse 1. november 2022 eller efter aftale. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men med mulighed for individuel aftale om andet timeantal.

Ansættelesesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. 

Dela detta jobb

Er du sygeplejerske med interesse i bodyimage og det kirurgiske speciale?

Region Hovedstaden