medrek.se

NYT ÅR - NYT JOB? Ny Sygeplejerske søges til spændende kirurgisk afdeling

Regioner
Utgår

2022-12-08

Ansök nu

NYT ÅR - NYT JOB? Ny Sygeplejerske søges til spændende kirurgisk afdeling

Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet er en højt specialiseret afdeling, som modtager komplekse patienter fra hele landet, Færøerne og Grønland. De dominerende sygdomme er blærecancer, prostatacancer, nyrecancer og sygdomme i de mandlige kønsorganer samt retroperitoneale tumor.

Hos os vil du få kompetencer inden for præ- og post operative, palliativ- og akutsygepleje. Du tilegner dig speciale specifikke kompetencer indenfor urologi og vil blive tilbudt uddannelse i evidensbaseret kirurgisk sygepleje.

Vi kan tilbyde dig – Det bedste introduktionsforløb og glade kollegaer:

  • Grundig oplæring det første år ud fra et fastlagt introduktionsprogram med din mentor, dine nærmeste ledere og hele kollegaskabet som støtte.

  • Udenfor normeringen de første 6 uger og ingen planlagte aften/nattevagter de første 3 måneder

  • 4-5 evalueringssamtaler med dine nærmeste ledere det første år af din ansættelse.

  • Undervisning, faglige oplæg og sygeplejeseminar.

  • Daglig refleksion ved kl. 11-mødet med kollegaer og afdelingssygeplejerske

  • Arbejde hver 3.weekend samt 6-8 vagter på 6 uger, med rig mulighed for at sætte dit eget præg på vagtplanen.

  • Et godt, tillidsfuldt og respektfuldt arbejdsmiljø

  • Glæde og hjælpsomme kollegaer

  • Masser af sociale aktiviteter

  • Urologisk grunduddannelse efter 1 års ansættelse

  • Mulighed for sexologisk eller palliativ efteruddannelse

  • Mulighed for at stige i kompetencetrin og opnå attraktive tillæg

Du er vores kollega, fordi:

  • Du har lyst til at medvirke til et godt patientforløb for den enkelte urologiske patient uanset erfaringsgrundlag.

  • Har erfaring som sygeplejerske, men er ikke et krav, da vi vil oplære dig.

  • Du vil arbejde i et højt specialiseret afsnit, hvor cancerkirurgi er det primære

  • Du reflekterer og vil fagligt udvikles.

  • Du har interesse for instrumentel sygepleje og trives med en varieret arbejdsdag.

  • Du vægter det sociale sammenhold, et godt arbejdsmiljø, sparring og samarbejde blandt kollegaer højt.

Dine kommende kollegaer sætter disse ord på:

”Vi yder specialiseret sygepleje, som kun foretages hos os. Det giver os ekspertviden og faglig stolthed” - Julie

Min hverdag er fyldt med faglige udfordringer!  Jeg lærer noget hverdag. Vores kl. 11 møde betyder jeg kan have faglig refleksion med mine kollegaer”- Maria

Kom og besøg os:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål, ønsker et uforpligtende besøg eller følgevagt er du velkommen til at kontakte oversygeplejerskerne Samira Mutadel 35458899 eller Malene Rostock Grønlund 35450477

Hvem er vi

Afdelingen består af et sengeafsnit med 32 sengepladser, et integreret ambulatorie, samt en døgnåben akutfunktion, som modtager akutopståede urologiske problemstillinger, såsom sepsis, hæmaturi og postoperative komplikationer.

Vi består af ca. 40 sygeplejersker, 3 social- og sundhedsassistenter, en sekretærgruppe, ca. 25 læger og 2 sygeplejesekretær. Vi har desuden ansat en fysioterapeut og en diætist, der er fast knyttet til vores afdeling.

Vi har organiseret os i fire teams (blære, nyre, prostata og de mandlige kønsorganer). Du bliver tilknyttet et fast team, så du kan have muligheden for at blive specialist inden for dit felt. Der vil også være oplæring til at kunne udføre sygepleje i de andre teams.

Ansøgningsfrist:  18. december 2022

Ansøgningen stiles til Chefsygeplejerske Anne Vestergård

Tiltrædelse 1. januar 2023 eller efter aftale. 

Timetal: 37 timer (eller efter aftale). 

ANSÆTTELSESVILKÅR: 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. 

Dela detta jobb

NYT ÅR - NYT JOB? Ny Sygeplejerske søges til spændende kirurgisk afdeling

Region Hovedstaden