medrek.se

Sygeplejerske søges til Intensivt Sengeafsnit N5, Psykiatrien, Brønderslev, Danmark

Regioner
Utgår

2022-05-30

Ansök nu

Sygeplejerske søges til Intensivt Sengeafsnit N5, Psykiatrien, Brønderslev, Danmark

Har du lyst til en hverdag, hvor den grundlæggende sygepleje og din relation til patienten er dine vigtigste arbejdsredskaber?

Vi søger to nye kolleger, der har lyst til at gøre en forskel, der kan mærkes for alle vores patienter, deres pårørende og for dine kollegaer. Du bliver en del af et afsnit, hvor personlig og faglig udvikling går hånd i hånd og hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs – og har det godt, mens vi gør det.

Gør en forskel hos os
Som sygeplejerske på N5 kommer du til at arbejde med patienter, der har svære psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug. Vi bruger relations behandling som udgangspunktet for sygepleje og behandling, der altid tilrettelægges individuelt ud fra patientens behov. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets læge, socialrådgiver, ergoterapeut, ligesom vi har et tæt samarbejde med patientens netværk samt andre offentlige institutioner. En stor del af vores arbejde er motivation og støttende samtaler og praktiske opgaver sammen med patienterne. Vi har stort fokus på patientinddragelse, og forebyggelse af tvang, vi arbejder bl.a. med GEB og Safewards.
I øjeblikket lægges der sidste hånd på byggeriet af en multihal, hvorved vi får større mulighed for fysiske aktiviteter.

Kom godt fra start

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder kommer godt i gang både i forhold til de faglige opgaver og i det kollegiale fællesskab. Du bliver sat grundigt ind i alle dele af arbejdet, så du føler dig tryg, lige meget om du kommer med lang eller kort erfaring i bagagen.

Alle nye sygeplejersker bliver tilknyttet Godt fra Start, hvor du blandt andet får en mentor, deltager i seks kursusdage i simulations- og færdighedstræning og har mulighed for at deltage i gruppesupervision.

Derudover lægger vi vægt på, at du, når du er kommet godt i gang, har mulighed for at dygtiggøre dig og udvikle dig fagligt, så du oplever, at du har et udfordrende og spændende job.

Læs mere om hverdagen som sygeplejerske i Region Nordjylland: Gør karriere, gør hver dag vigtig og gør en forskel som sygeplejerske i Region Nordjylland (rn.dk)

Om dig
Vi ønsker os kolleger, der ligesom os brænder for menneskelig udvikling og psykiatri, og er nysgerrig efter at lære nyt, gerne med et par års erfaring som sygeplejerske. Du er åben og imødekommende i forhold til Psykiatriens I TOP-værdier, og du møder patienterne med respekt og medmenneskelighed. Du er tålmodig, rummelig og anerkender de personlige ressourcer hos patienterne samtidig med, at du også er i stand til at arbejde målrettet med patientens motivation.

Herudover ønsker vi os, at:

  • du har mod og evne til at reflektere over egne og kollegers holdninger og handlinger, og kan sætte ord på det.

  • du har personlig robusthed og overblik i akutte situationer.

  • du er aktivt medvirkende til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø. 

Bliv klogere og dygtigere sammen med de bedste kolleger
Som sygeplejerske hos os bliver du del af en personalegruppe, hvor sammenhold, kollegial sparring, og udvikling betragtes som en naturlig del af hverdagen. Vi brænder for vores speciale, og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor alle kommer til orde. Vi har højt til loftet, når det kommer til ideer til problemløsninger, og vi er ikke bundet af ’sådan plejer vi at gøre…’. Plejegruppen består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med stor faglig kompetence inden for det psykiatriske speciale, og plejen er organiseret i teams.

Når du starter, får du et grundigt introduktionsforløb med udgangspunkt i dine forudsætninger. Vi prioriterer læring og uddannelse højt og du får mulighed for at præge både læringsmiljøet og sygeplejen i afsnittet. Sidst men ikke mindst, så er vi heller ikke mere faglige, end at der også er plads til både grin, hygge og masser af nærvær.

Vil du vide mere 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Majken Q Slott på telefon 97 64 38 98.

Praktisk
Der er opstart i jobbet i efteråret 2022.

Der er tale om en fast stilling, og løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR. Arbejdstid: 37 timer om ugen i blandede vagter.
 
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning til: mqs@rn.dk

Om at arbejde i Danmark
 
Mere om os
Patienter, der indlægges på Sengeafsnit N5 har forskellige psykiske sygdomme, ofte skizofreni eller andre sygdomme med psykose. Nogle af patienterne har desuden en behandlingsdom og/eller et misbrug, der medfører komplikationer. Patienterne er voksne over 18 år. Sengeafsnit N5 modtager patienter, der har brug for et indlæggelsesforløb med intensiv støtte, pleje og behandling. 

Læs mere om afsnittet.
 

Målsætningen for N5 er blandt andet at arbejde målrettet på at stabilisere og bedre patientens psykiske lidelse, forebygge tilbagefald til misbrug og kriminalitet efter udskrivelse og forebygge udadreagerende adfærd.
 
Link til regional karrieresite for sygeplejersker – her finder du også portrætter af vores sygeplejersker:

https://rn.dk/Genveje/Karriere/Sygeplejerske

Læs mere om Nordjylland

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Dela detta jobb

Sygeplejerske søges til Intensivt Sengeafsnit N5, Psykiatrien, Brønderslev, Danmark

Region Nordjylland